Mine produkter er personligt lavet af mig, og jeg sætter stor pris på at bruge den tid, der kræves for at skabe ting, som jeg selv holder af.
Jeg elsker at strikke, hækle og brodere og derved at skabe unikke, sjove og hyggelige produkter der kombinerer traditionelle teknikker med moderne farver og materialer.
Jeg har også en forkærlighed for upcyckling, retro-broderier og genbrug. Det glæder mig når gamle materialer kan omdannes og skabe unikke kunstværker, som hylder historien og den energi som generationer før os har lagt i håndværket.
Hver genstand, jeg laver, er langsomt håndlavet med omhu og kærlighed og ud fra hvad jeg synes er sjovt og udfordrende. Jeg hækler og strikker gerne på bestilling, så skriv endelig hvis du har specielle ønsker.
Har du spørgsmål, er du også altid velkommen til at kontakte mig på slowlymade@outlook.dk
Kærlig hilsen
Anne, SlowlyMade